Anmeldelse: iPadBuddy

iPadBuddy er en fremragende holder til iPaden, der øger anvendelsesområdet og for mit vedkommende nærmest har givet iPaden nyt liv. Min iPad har fået et nyt hjem. iPadBuddy er den bedste iPad-holder jeg har prøvet.

iPadBuddy er en danskdesignet stander eller holder til iPaden. Den er lavet af en enkelt gennemsigtigt plexiglasplade med tre buk, så den får fire flader; en vandret fod, et lodret stykke bagtil med et buk nedad så selve fladen, der holder iPaden, får en hældning på omkring 45 grader, samt en lille vinkel til sidst, hvor bunden af iPaden sidder. På holderen er der placeret fire silikonedutter; to af dem under foden sikrer sat holderen ikke skrider og to der sikrer at iPaden ikke falder ud.

Formgivningen virker meget gennemtænkt og ved min bord- og stolhøjde, er vinklen på holderen perfekt i forhold min synsvinkel. Materialerne er også et fornuftigt valg. Det gennemsigtige plexiglas sikrer, at holderen er tilpas diskret, men stadig tung nok til at det virker solidt. Det var faktisk min første tanke da jeg hørte om produktet; var den solid nok til, at jeg turde stille min iPad i den? Jeg har før set holdere, hvor det ikke var tilfældet. Med iPadBuddy er der dog intet at bekymre sig om. iPaden står solidt i holderen, i hvert fald så længe iPaden er placeret i vandret position, hvilken min er i 95% af tiden. I lodret position er den lidt ustabil, hvis man trykker for hårdt i toppen af skærmen, men ikke noget, der er bekymrende.

Forøget anvendelsesområde

iPadBuddy er blevet den faste placering for min iPad og har faktisk givet iPaden et forøget anvendelsesområde. Tidligere brugte jeg den stort set kun håndholdt, enten i sofaen eller en stol. Nu står den i holderen på mit arbejdsbord i en perfekt betragtningsvinkel og jeg bruger den nærmest som en ekstra skærm i mit arbejde. Mens jeg sidder og skriver på computeren, kan jeg nu følge med i andre ting på iPaden. Det kunne være nogle hjemmesider, man følger lidt med i med et halvt øje, eller hvis man har nogle referencer åbne. På den måde, er hele computerskærmen fri til det egentlig skrivearbejde, mens den tekst der skal læses og bearbejdes er på iPaden. Det er genialt og noget jeg slet ikke havde overvejet. Mine forventinger var at holderen mest skulle bruges, når jeg selv eller ungerne skulle se film, hvilket trods alt ikke er hovedformålet med min iPad. I stedet har iPadBuddy betydet, at min iPad er blevet et bedre integreret arbejdsredskab i min hverdag. Årsagen er den gode betragtningsvinkel, der gør at jeg ikke skal holde den i hånden eller flytte mig, for at benytte den.

Perfekt eller næsten perfekt?

Skal jeg endelig finde en finger at sætte et sted, er det selve det håndværksmæssige. Bukningerne er en lille smule skæve og med enkelte misfarvninger i glasset. Jeg er ikke ekspert i den slags, så jeg ved ikke, om man overhovedet kan undgå den slags – og for mig er det fuldstændigt ubetydeligt. Det er mere en akademisk diskussion om hvorvidt produktet er perfekt eller bare næsten perfekt, men ret skal trods alt være ret, og derfor nævner jeg det også.

Det ændrer dog ikke på, at iPadBuddy er et fremragende produkt, som jeg kun kan anbefale på det kraftigste. Specielt når prisen er så lav som 175 kr. Der er absolut intet at betænke sig på til den pris. Min iPad har fået et nyt hjem. iPadBuddy er den bedste iPad-holder jeg har prøvet og får 4 ud af 5 stjerner.

Navn: iPadBuddy
Producent/forhandler: iPadBuddy.dk ved Claus Rosenstand
Pris: 175 kr.
Link: iPadBuddy.dk
iPadguides karakter: 4/5

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 20/07 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Efter din beskrivelse at dømme mangler den en helt central del.

    Dock – så den oplader mens den står i den.

    Thumb up 0

    20. July 2010 @ 22:55

  • fbrose

     

    Spændende – Har netop bestilt en efter at have læst din anmeldelse.
    Glæder mig til at prøve den!

    Thumb up 0

    22. July 2010 @ 00:18

  •  

    @Per Rønne

    I mine øjne er det ingen mangel. Jeg har ikke savnet funktionen en eneste gang, tværtimod. En stander uden stick til opladning er meget mere enkel og billigere. Der er jo heller ikke være, end at man bare kan sætte stikket i iPaden, mens den sidder i holderen. I hvert fald når iPaden er i vandret position. Og batteriet iiPaden holder også så længe, at den jo sjældent skal oplades.

    Selvfølgelig ville indbygget dockstik være en funktion, der gjorde det hele lidt nemmere, men jeg prioriterer enkeltheden over den funktionalitet.

    Jeg skal også lige notere, at Claus Rosenstand, der sælger standeren, efter at have læst anmeldelsen, har fortalt mig, at han har skiftet producent, så finishen skulle være bedre. Han har sendt mig en ny stander, så jeg ved selvsyn kan komme med min bedømmelse.

    Thumb up 0

    22. July 2010 @ 10:39

  • Dan_A.

     

    Ellers en fed stand.. Meget enkel..!
    Er selv sindsygt glad for denne her.. Kan justeres i alle vinkler og kan tilmed klappes sammen, så den fylder tæt på ingenting i tasken, hvis man er på farten…!

    http://www.iphonegadget.dk/dk/tilbeh-r-iphone-ipod-ipad-36/bordholder-stativ-ipad-126/

    Thumb up 0

    23. July 2010 @ 23:04

  • Dan_A.

     

    Og her er det helt rigtige link.. ;)

    http://www.iphonegadget.dk/dk/ipad-design-stativ-aluminium-1635.html

    Thumb up 0

    23. July 2010 @ 23:05

  •  

    Hej

    Tillad mig lige at komme med en kommentar til ovenstående link.

    Jeg har selv denne sammenklappelige holder.Den er fin hvis man kun skal bruge den på et bord.

    Men skal man have en holder der er perfekt både ved et bord, men ikke mindst når man sidder i sofaen er den ikke ideel. Det var netop derfor jeg designede iPadBuddy. Den har en bred ståflade, som betyder at man kan sidde med den på benene når man “sofa” surfer, uden at den vælter til siderne.

    :-)

    mvh
    Claus Rosenstand
    iPadBuddy.dk

    Thumb up 0

    29. July 2010 @ 07:37

  • Gunnar Kristiansen

     

    Findes der noget lignende, blot med en lavere vinkel? Her tænker jeg på når man lægger iPad på bordet for at skrive på den.

    Thumb up 0

    3. August 2010 @ 22:40

  • Jens

     

    Hej…

    Jeg har netop købe den her stander – og haft den nu en uges tid, og ville lige dele min mening med jer. Den er super enkel og virkelig fed faktisk…bedre end jeg lige havde forventet. Den står kanon godt på bordet eller når man sidder med ipadden i sofaen, så anmeldelsen holder stik.

    mvh. Jens

    Thumb up 0

    6. August 2010 @ 22:10

  • Trif

     

    @Gunnar:
    Der vil jeg anbefale at købe et trådløst tastatur fra Apple. Meget bedre.

    Thumb up 0

    7. August 2010 @ 10:33

  •  

    Hvordan er den at bruge hvis man f.eks ligger ned og skal have den stående på benene eller maven?

    Thumb up 0

    11. August 2010 @ 15:09

  •  

    Hej Thomas

    Det afhænger af hvordan du ligger. Hvis du har hovedet højt kan den nok anvendes. Du kan nok bedst afgøre det ved at holde din iPad helt ned til maven eller dine ben i en lidt skrå vinkel når du ligger ned, og så afgøre om den vil fungere for dig.

    For mig personligt fungerer den ikke ideelt når jeg ligger ned, da jeg normalt ikke har hovedet højt. Men derimod er den jo perfekt i siddende stilling.

    mvh
    Claus Rosenstand
    http://www.iPadBuddy.dk

    Thumb up 0

    11. August 2010 @ 23:18

  •  

    Ok, tak for svar Claus jeg overvejer lige hvad jeg skal gøre :)

    Thumb up 0

    12. August 2010 @ 08:40

  • sommerfugl2

     

    Jeg synes at iPadBuddy fungerer rigtigt fint til især ikke-skrivekrævende opgaver, og så er den dejligt enkel i designet. Men jeg skal ikke skrive ret meget på skærmen, før håndleddene bliver trætte (det problem er nok mindre udtalt hos dem med korte negle:-) )

    Thumb up 0

    22. August 2010 @ 20:10

  • JanS

     

    Har også købt en iPadBuddy, og er enig i at det er et rigtigt godt produkt. Har fuldt ud indfriet mine forventninger. Jeg bruger den dagligt, specielt når jeg sidder i sofaen med benene oppe.

    Og så er det dejligt at have en holder som bare er diskret og ikke skæmmer det flotte design som iPadden har.

    Super produkt, og ros for en hurtig forsendelse

    Thumb up 0

    25. August 2010 @ 12:57

  •  

    Hej igen

    Jeg synes lige I skulle se endnu en flot anmeldelse af min iPadBuddy.

    Martin her på iPadGuide.dk har lavet ovenstående flotte anmeldelse,
    og nu har UK siten http://www.The-iPad-Site.com også konkluderet det samme.

    mvh
    Claus

    Thumb up 0

    6. September 2010 @ 23:27

  •  

    må være noget jeg absalut mangler efter denne gode anmelse , så det må jeg ud og købe

    Thumb up 0

    1. October 2010 @ 13:19

  • Jesper

     

    Jeg bruger denne:

    Thumb up 0

    25. October 2010 @ 13:22

  • Jesper

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").