Unge orangutanger tager iPaden til sig

iPaden er så intuitiv, at selv menneskeaber kan være med. I Miami har man forsøgt sig med iPaden som kommunikationsmiddel mellem mennesker og orangutanger, med success.

Ifølge en rapport fra Associated Press har man i Miami’s Jungle Island Zoo fundet ud af, at iPaden kan bruges til at kommunikere med orangutanger med. Man har lavet et projekt, hvor seks orangutanger deltager ved at bruge iPaden i kommunikationen med mennesker. Egentlig var softwaren oprindeligt udviklet til mennesker med autisme, men det viste sig, at det også appellerede til orangutangerne.

På iPaden bliver orangutangerne vist billeder af forskellige objekter. Dyrepasseren siger ordet på et af objekterne, hvorefter orangutangen skal trykke på billedet af det ord, der er blevet sagt. På den måde, kan orangutangerne så småt kommunikere med mennekser, der ikke kan det tegnsprog, som de ellers benytter når de kommunikerer med dyrepasserne.

Det viser sig, at der er forskel på hvordan de unge og ældre orangutanger modtager iPaden. De unge synes at være helt på linje med hvordan iPaden fungerer, mens de ældre er lidt mere forbeholdne over for denne nymodens metode. Lyder det bekendt?

Linda Jacobs, som står for det mentale træningsprogram af orangutangerne siger, at det er som om, at orangutangerne er fanget i en krop, hvor de har intelligensen til at kommunikere, men ikke har den rette fysiske anatomi til det at kommunikere verbalt (som vi gør). Derfor synes hun, at det at bruge iPaden til at kommunikere med, er en fin måde at få en indsigt i, hvad disse dyr egentlig er i stand til, samt at lære om deres viden og behov.

Skrevet af Tine, 10/05 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").