Salget af Amazons iPad-killer er kollapset

Salget af Amazons Android-tablet Kindle Fire er kollapset fuldstændigt. I løbet af kun tre måneder er salget faldet med hele 85%.
Amazons lille Kindle Fire har af mange været udråbt som “iPad-killer”. Den har fået massiv omtale i medierne og i første kvartal efter lanceringen i september sidste år blev der langet hele 4,8 millioner Kindle Fire over disken. Godt nok under en tredjedel af hvad iPaden solgte, men efter Android-standard er det imponerende godt. Amazon satte sig således på godt 16% af markedet for tablets.
Nu ser det dog ud til at luften er gået helt ud af ballonen, ifølge de seneste tal fra IDC. Salget er ganske enkelt kollapset. I første kvartal i år solgte Amazon således under 750.000 enheder. En nedgang i salget fra 4. til 1. kvartal er noget man generelt ser, også hos Apple, da julen trækker en del salg. IDC havde forventet et fald på 34%. Apple klarede sig noget bedre end dette med et fald på kun 23%, mens salget af Amazonas Kindle fire er faldet med katastrofale 85%. Fire har således kun en markedsandel på 4% nu, mens Apples er steget fra 55% til 68%. Noget tyder på, at salget i 4. kvartal har været kunstigt højt i forhold til den reelle efterspørgsel. Måske er det Amazons aggressive pris, der har virket attraktiv i de familier, hvor der stod en iPad på ønskelisten? Tallene for 1. kvartal taler i hvert fald for sig selv: Folk vil have iPads og folk vil i hvert fald ikke have en Kindle Fire.
I det hele taget er det en sort uge for Amazon, idet en af de største amerikanske forhandlere har meddelt, at de ikke længere vil sælge Amazons tablets i butikkerne.
IT-tigerspring i Grønland: Satser stort på iPads i skolen
Man vælger selv om det skal være roligt eller hektisk i dette spil
Velfungerende spil til hele familien
Hotel udleverer guld-iPads til alle gæster
Masseproduktion af nye iPads starter i juli
Rygte: iPhone 5S får dobbelt-blitz og kommer i flere farver
Ny iPhone-reklame handler om musik
Drive Awake holder dig vågen under bilturen
Analytiker: iWatch først klar i anden halvdel af 2014
Strid om betaling for skippede sange forsinker iRadio
Tip: Sådan viser du skjulte filer i OS X
Tim Cook til senatshøring om Apples skatteforhold
Apple er verdens mest værdifulde brand for tredje år i træk
Udsolgte MacBook Air varsler at opdatering er på vej
Apple opdaterer iTunes med en bedre miniafspiller
Ugens film: True Grit (2010)
Det første TV-netværk er klar til Apple TV
Cut!: Gratis dansk filmmagasin på iPaden
Foxconn producerer egne fjernsyn, mens de venter på Apple
Tip: Omdan din Apple TV til en webserver
Danny Hare
iOS 5.1.1 er klar i iTunes og med “Softwareopdatring”
7. May 2012 @ 19:49
Steffen Kristensen
Rent salgsmæssigt holder artiklen. Amazon’s kindle er langt fra lige så populæs
Som Ipad. Men de to ting kan heller ikke sammenlignes. Ipad er en tablet med mange forskellige funktioner. Amazons kindle er kun skabt til ‘et formål, nemlig læsning af bøger. Og til det slår den ipad med flere længder pga sin e-ink og batterilevetid. Det skal diges at jeg ikke er ude på at bashe Apple. Jeg ejer selv en iphone og overvejer at anskaffe mig en ipad. Men til læsning af bøger slår intet kindle + Kindle understøtter Amazon’s kindle ebook store som har 1,5 millioner ebooks til meget lave priser. Det kan apple endnu ikke konkurrere med.
12. May 2012 @ 16:38
Clausen
@Steffen Kristense
Kindle Fire bruger ikke e-ink
Skærmen har også farver.
Derfor tvivler jeg også på at batteritiden er lige så lang som på de “rigtige” kindles.
15. May 2012 @ 07:31
Martin Wolsing
@Clausen
Du har helt ret, men jeg tror Steffen tænker på den oprindelige Kindle. Den er klart bedre som ebogslæser. Problemet var bare, at folk ikke ville have den, men en rigtig tablet. Her har Amazon så lavet Kindle Fire, der stor set er en almindelig Android-tablet – bare med neddroslet funktionalitet. I virkeligheden er Kindle Fire bare en medieafspiller. Derved forsvinder fordelene ved e-ink helt og den bliver alligevel ikke så god som iPaden. Underligt med sådan en mellemting. Det eneste argument for at købe den er vel prisen.
Batteritiden er elendig på Kindle Fire. Amazon opgiver “op til 8 timers læsning, med Wifi slået fra”. Den tror jeg godt iPaden kan stikke. Her er 10 timers webbrowsing , hvad man kan forvente. Hvis man slår wifi fra og kun læser ebøger, kan man sikkert nå op på det dobbelte af Kindle Fire.
Mht. skærmen så er det også dårligere end iPadens.
15. May 2012 @ 10:56