iPads på menuen

En restaurantkæde i USA er ved at gøre deres erfaringer med iPads i nogle af deres restauranter. Ikke blot skal iPaden bruges som betalingsenhed, men også til at afgive bestilling fra og til frit at kunne surfe på nettet.

iPaden er ved at vinde indpas i restaurationsbranchen. Nogle restauranter så det allerede fra starten, mens andre først nu er ved at kunne se fordelene og blandt andet går over til at udskifte de traditionelle kreditkortterminaler med iPaden, som betalingsenhed.

Restaurantkæden Buffalo Wild Wings, der har til huse i USA, kan måske vise vejen med deres pilotprojekt, hvor de i nogle af deres restauranter har udstyret hvert bord med en iPad, så man kan afgive sin bestilling via iPaden og ellers bruge internettet efter behov, skriver ComputerWorld. Hvis det viser sig at fungere, så er vejen måske banet for andre restauranter til at følge trop. Efter en forsøgperiode med iPads, håber Buffalo Wild Wings, at de er blevet klogere på folks brug af iPaden, og på hvordan det fungerer i restauranten. Kæden har valgt ikke at bolte deres iPads fast til bordene, med i stedet at udstyre dem med RFID-chips, så de kan spores, hvis nogen skulle finde på at løbe med dem. Buffalo Wild Wings ønsker at afprøve flere af iPadens muligheder, og overvejer med tiden at anvende iPads med kamera, så folk har mulighed for at video-chatte ved bordene.

Buffalo Wild Wings, hører til gruppen af sociale restauranter, hvor de servicerer større eller mindre grupper af mennekser, der gerne bliver hængene et stykke tid efter at måltidet er indtaget. Sådanne restauranter er ideelle omgivelser til iPaden. En rapport over de første observationer med iPads i restauranten viste, at mens mænd i grupper ofte samles om sportsbegivenheder på fjernsyn rundt omkring i restauranten, griber kvinderne fat i iPaden og Facebook’er.

Skrevet af Tine, 08/02 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Allan

     

    Det lyder spændende – men jeg har set det på en restaurant i københavn siden Oktober sidste år.
    Her har de tablets på bordene som menukort hvor det er muligt at bestille maden samt IPod touch som kasse terminal.

    9. February 2012 @ 13:48

  • Mugge

     

    Jeps, samme set i Moskva sidste mdr.

    9. February 2012 @ 18:47

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").