iPadmontering i bilen sikrer bagsæde-underholdningen

Men en iPad (eller to) monteret bag på forsædernes nakkestøtter, er man sikret lidt mere ro på bagsædet under bilkørsel.

Alle der har børn ved, at bilture og tålmodighed ikke altid går hånd i hånd. Men hvad med at gøre som flyselskaberne, og installere noget elektronisk grej til at fordrive ventetiden med? Med en iPad-holder monteret på bagsiden af forsædernes nakkestøtter, sidder iPaden godt og solidt – og så ligner det j også der man ser i flyene.

Det kunne eksempelvis være en nakkestøtte fra Naztech. Den passer perfekt til en iPad og lancerer Apple en iPad mini senere på året, så kan nakkestøtten også sagtnes tilpasses den. Designet er åbent, så man har adgang til knapperne på siden samt dock-connectoren. NAkkestøtten kan roteres så iPaden kan vende på lodret og vandret.

Monteringen er nem og man kan lige så nemt tage den af igen, og derfor bruge den i en anden bil eller på det andet sæde, hvis man kun har en.

Naztech N2100 nakkestøtte kan købes for 169 kroner per styk – men hvorfor ikke tage to, en til hvert sæde, nu når man er i gang? Kan købes hos mytrendyphone.dk (link)

Skrevet af Martin Wolsing, 30/08 2012
Tags: ,
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Søren K

     

    Har dårlige erfaringer med diverse plastik holdere/beslag til bilen – de går i stykker. Har selv et Wallee beslag som er lavet i aluminium – det er noget der holder. Det kræver et bagcover til Ipad’en, men så har man også mulighed for at sætte ekstra beslag op i køkkenet m.m.

    30. August 2012 @ 13:40

  • iPete

     

    Min datter på 2 ville elske at kunne se tegnefilm i bilen, men jeg tør sgu ikke da hun kan svinge benene op i den højde, da hun jo sidder i et barnesæde, der er højt. Hvis den var pakket ind i en stål-box så ok ;-)

    30. August 2012 @ 17:38

  • ClausOe

     

    Skrottede dvd skærmene i sommer – den 2 årige så Peter pedal ol på Ipad og den store på 6 havde underholdningen på iPod touch…. Næste sommer er der helt klart 2 Ipad holdere… Og med iOS 6 kan man deaktivere home-knappen og så er man ude over at trunte-pilfinger slukker filmen ;-)

    30. August 2012 @ 17:53

  • Thomas Fechtenburg

     

    @iPete

    Jeg benytter et holdersystem fra RAM Mount, og der er ingen fare for at min datter på 3 kan komme til at ødelægge det, selv om hun har mulighed for at sparke til det.

    Det er et helt andet prisniveau, men kan klart anbefales hvis man har sin iPad kær. Har selv valgt den model der er justerbar, så man ikke behøver at skifte holder når der kommer en ny iPad.

    30. August 2012 @ 20:21

  • iPete

     

    Ahh smart tip med knappen… er dog stadig nervøs for sko på ipad’en. Nogen der kan foreslå en holder som sidder lige bag selve nakkestøtten og altså noget højere end den i artiklen? Så meget ninja er den bette vist ikke endnu at hun kan nå der op…

    30. August 2012 @ 21:00

  • StefanK

     

    Jeg købte to iPad holdere i Netto (80 kr. stykket), som ligner meget dem i artiklen. De gik dog hurtigt i stykker i beslagene, da plastikken knækkede. Nu er de sat op med et par strips og det holder.
    Den eneste udfordring jeg har, er at med tre børn på bagsædet, er det svært for det barn, der sidder længst væk, at se billedet tydeligt. For os ville det optimale være, hvis holderen sad i midten af sæderne, men det har jeg ikke set endnu.

    Tip: Jeg bruger en Jabra Cruiser i bilen, som Ipaden tilsluttes via Bluetooth. Cruiseren sender lyden videre til en fm-frekvens, så Ipad lyden sendes ud i alle bilens højtalere.

    30. August 2012 @ 22:36

  • Kim Rasmussen

     

    Da vi for 1 år siden skulle skifte bil og vi i den gamle havde skærme indbygget i nakkestøtterne, gik jeg på jagt efter hvad der var af muligheder på markedet omkring holdere til iPad mm. Valget valgt på Vögel, godt nok en lidt dyr løsning men med til holderen var også et vægbeslag til hjemmet således at man både kan hænge den fast i bilen og derhjemme på væggen. Fordelen er også at den hurtig kan vendes fra lodret til vandret stilling, hvis det er et behov.

    Super løsning og det var såmænd også ok at der kunne være ca 8 film på en 16Gb iPad, men syntes det var lidt irriterende at man hele tiden skulle oploade film på dem, når de ville have nye på. Så derfor gik jeg på jagt efter en alternativ løsning på dette. Og fandt ud af at Seagate ville komme med en 500Gb harddisk i foråret 2012. Resultatet blev først et stk. Seagate GoFlex Media 500Gb extern harddisk der har den fordel at den laver sit eget WiFi netværk hvor fx. 3 iPad kan logge sig på og se hver sin film samtidig – ja du læste rigtigt 3 forskellige film kan streames på en gang. Der er ligeledes indbygget batteri i den, så den holde til ca 4,5 time afspilling af film. Der medfølger en 230V oplader samt en 12V adaptor til bilen.

    Vi fandt dog hurtigt ud af, at en ikke var nok, da vores aktionsfilm ikke lige skal ses af ungerne, så derfor har vi nu 2 harddiske en til ungerne og en til os. Til stor succes i sommerferien, da ungerne selv kunne vælge hvad de ville se og når der nu er 2 børn i 5 og 8 års alderen på bagsædet så er det ikke lige altid de er enige om at se det samme, men nu kunne de selv vælge mellem deres ca. 250 tegnefilm mm. Vi har ligeledes suppleret børnene bagsæde plads med JVC børnehøretelefoner som har lydbegrænsning indbygget, så de ikke kan høre filmene for højt.

    Hvis man ikke benytter iPad, Iphone, kan man også se film på andre smartphone, tablet eller endda på sin PC eller Mac, så det er virkelig en harddisk som giver mange muligheder for brug.

    Link til HD, pris ca. 1400,- : http://www.seagate.com/external-hard-drives/portable-hard-drives/wireless/seagate-satellite/

    Som luksus info, så testede vi den også af på et hotel da vi var på sports tur, så nogle andre fra klubben kunne se på deres værelse selvom vi boede hvert sit sted. Der er ca en rækkevide på 30m indendørs.

    God fornøjelse med det hele ;-)

    Kimosan

    1. September 2012 @ 15:15

  • Lars Madsen

     

    Hvorfor sætte ipad’en i en holder.. Vores søn har siddet med den selv fra han var omkring halvandet. Ingen “ulykker” og han fylder snart 3. På den måde kan han selv bestemme om han vil spille spil eller vælte sig i youtube-videoer… Imponerende hvad de små kan finde ud af, hvis de bare får lov..

    3. September 2012 @ 21:32

  • Søren Toft

     

    Har netop købt holderen som omtales i anmeldelsen, på baggrund af den positive anmeldelse ovenfor. Det skulle jeg aldrig have gjort!

    Den kan absolut ikke anbefales. Det er meget skrøbeligt bygget, og du vil meget nemt komme til at beskadige den (ellers vil dit barn helt sikkert).

    Desuden kræver det noget af en indsats at få iPaden til at sidde godt fast, og et kraftigt bump på vejen vil nemt kunne få den til at falde af, hvis du ikke har været meget omhyggelig med monteringen. Endeligt vil ipaden på en bare lidt ujævn vej hoppe og danse i det ret skrøbelige stativ.

    Den bliver helt sikkert returnertet.

    4. September 2012 @ 21:12

  •  

    @Søren Toft

    Bare lige for en god ordens skyld, så er artiklen ikke en anmeldelse, men en produktomtale.

    5. September 2012 @ 08:34

  • Kim Rasmussen

     

    Ang hvorfor man placerer den i en holder

    Flere konkrete årsager til dette.

    1. Ved kigge fremad med hoved rettet op mindsker man risikoen for at få køresyge, da balancenerven lettere bliver påvirket hvis hovedet er foroverbøjet og man kigger nedad samtidig.

    2. Hvis man benytter Vogel holderen som jeg beskriver så kan børnene selv af og påmonterer den, hvis de skal have den ned i skødet, men med dette, så er vi tilbage på punkt nr 1.

    3. Ved at påmonterer iPad på en holder sikre man den mod at flyve rundt i bilen ved en ulykke – en fuld æske servitetter der ligger i bagruden kan ved en påkørsel flyve gennem bilen og ramme fører eller passager i nakken, med dødelig udgang, tænk hvis det var iPad der tog samme tur.

    Så en holder er i bund og grund både en komfort for dem der benytter dem samt af sikkerhedsmæssige årsager.

    Men det er jo heldigvis ikke et lovkrav så man kan jo selv vælge hvad man vil, jeg kan dog kun anbefale det af komfortmæssige årsager.

    5. September 2012 @ 17:15

  • Bertoni

     

    @Kim rasmussen kan den også bruges til musik i bilen? Og hvad app bruger du til at se film med?

    5. September 2012 @ 22:27

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").