iPad nu solgt i 2 mio. eksemplarer

Apple har meddelt, at iPaden er solgt i 2 millioner eksemplarer siden introduktionen i USA for to måneder siden.

Apple har meddelt, at iPaden nu er solgt i 2 millioner eksemplarer. Der er gået mindre end to måneder siden introduktionen i USA den 3. april, så salget holder sig over en million enheder om måneden. Til sammenligning tog det Apple over to år, at sælge de første 2 millioner iPods.

“Kunder i hele verden oplever magien ved iPaden, og ser ud til at elske det lige så meget, som vi selv gør,” siger Apples chef Steve Jobs. “Vi sætter pris deres tålmodighed, og arbejder hårdt på at producere nok iPads til alle”.

På grund af den store efterspørgsel, er introduktionen af iPaden uden for USA blevet forsinket og de fleste butikker, kan ikke levere iPads i det antal, kunderne efterspørger dem.

iPaden kan købes i USA, Canada, Australien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Spanien, Schweiz og Storbritannien. I juli kommer yderligere ni lande til.

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 01/06 2010
Tags: ,
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").