iPad mini spottet i logfiler

Der er dukket to nye iPads op i nogle logfiler. Der er med stor sandsynlighed tale om den kommende iPad mini, der i såfald er bygget på hardwaren fra iPad 2.

En iOS-udvikler rapporterer, at han har fundet to ukendte iPads i hans logfiler. Enheder der formodentlig er lig med to versioner af den iPad mini, som rygterne mener er på vej.

De to enheder identificerer sig som iPad2,5 og iPad2,6, og er ikke tidligere blevet spottet nogle steder. iPad 2 kommer normalt i tre versioner iPad2,1, iPad2,2 og iPad2,3 der dækker over WiFi-, GSM -og CDMA-modellen. iPad2,4 er navnet på den nye billigere iPad 2, som Apple sendte på gaden sammen med den nye iPad, der hedder iPad3,1 til iPad3,3 alt efter modeltype.

Bygget på hardwaren fra iPad 2

iPad2,5 og iPad2,6 repræsenterer altså modeller, der ser ud til at være bygget på hardwaren fra 2. generation af iPads, snarere end den seneste. Det vil sige en A5-processor, 512 MB RAM og en ikke-retinaskærm. Det er klassisk Apple; at sælge forrige generations hardware til en reduceret pris, og i dette tilfælde og med en mindre skærm.

Det bliver interessant, hvor langt ned Apple kan få prisen presset, og dermed hvor stor en del af markedet de vil støvsuge. Hvis man kan få en ægte Apple-tablet for eksempelvis 1.499 kroner (halv pris i forhold til nu), er der nok ikke ret mange, der vil vælge en af de billige konkurrenter.

Det forventes, at Apple vil lancere en iPad mini til oktober.

Skrevet af Martin Wolsing, 31/08 2012
Tags:
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • alc

     

    Til den pris vil en iPad mini komme til at sælge som varmt brød. Genialt move :)

    1. September 2012 @ 18:15

  • Pim

     

    Tror aldrig der kommer en iPad mini. Det vil gøre det mere omstændig at lave apps og webapps til alle enheder. Det er der Apple nu har fordelen i forhold til androide. Det vil de ikke ødelægge(tror jeg). Desuden er der ikke noget behov for en mellemting(kun at den bliver billigere). Husker i hvor meget rygter der var om iPhone mini(som skulle være det billige alternativ). Det med at gøre produktet billigere ved at gøre den mindre er ikke Apples ting. De sælger istedet den gamle udgave som low Price alternativ. Bare mine tanker:).

    23. September 2012 @ 23:40

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").