iPad-fabrik i Brasilien nu klar til produktion

Efter langvarige forhandlinger mellem Foxconn og regeringen i Brasilien, er alt nu endelig på plads, så produktionen kan gå i gang.

Nu begynder Apples partner Foxconn at producere iPads i Brasilien, skriver Folha. Efter lang tids usikkerhed om, hvorvidt det nogensinde ville blive til noget, har Brasiliens regering nu endelig godkendt de skattetekniske foranstaltninger, der var sidste knast på vejen til en iPad-produktion i Brasilien.

Godkendelsen er timet perfekt, da Apple under præsentationen af deres seneste rekordregnskab, meddelte, at Brasilien er det næste store makred, som Apple vil have fat i, nu når udbredelsen i Kina er sat mere eller mindre på skinner.

Hidtil har en høj importtold langt en dæmper på Apples indtog Brasilien. Således koster den billigste iPad 2 i Brasilien hvad der svarer til 5.300 kroner, mens den i Danmark kan fås for 3.700 kroner.

Med Foxconns nye fabrik i Brasilien vil landet, og sikkert også resten af Sydamerika kunne få fingre i lang billigere iPads.

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 26/01 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").