Første fysiske beviser på at iPad mini eksisterer

De første fysiske tegn på, at iPad mini eksisterer, er dukket op. En foto viser en komponent inkluderende mini dock connector og hovedtelefonstik.

Rygterne om iPad mini har været massive, men nogle konkrete fysiske tegn på at enheden eksisterer har vi ikke set – før nu. Skal man tro Nowhereelse.fr viser ovenstående foto den såkalte flex cable-komponent til iPad mini. På billedet ses samme komponent til iPhone 5.

Udover kablet kan man se den lille nye dock connector og hovedtelefonstikket, der vil sidde i bunden af enheden. Kigger man nærmere på delene, og har forstand på den slags, så stemmer serienumre og designet fint overens med hvordan Apple plejer at lave tingene. Umidddelbart vurderet ser det derfor ud til, at delene er ægte nok – og dermed altså en bekræftelse af, at der eksisterer en iPad mini.

Det er selvfølgelig ikke til at sige, om det er en prototype eller en serieproduktion. Sandsynligheden for at noget lækker er dog større for det sidste. Apple passer lidt bedre på deres prototyper.

Skrevet af Martin Wolsing, 16/08 2012
Tags:
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").