Derfor virker Personligt Hotspot ikke med 3′s datadeling

Er man kunde hos 3, og benytter man sig af datadeling på iPaden, kan det ikke lade sig gøre at slå personligt hotspot til. iPadguide har kontaktet 3 og bedt om en forklaring.

Da Apple præsenterede den nye iPad, blev der lagt vægt på, at det nu blev muligt at benytte den som personligt hotspot. Når iPaden fungerer som personligt hotspot, betyder at man kan dele iPadens mobildataforbindelse til andre enheder via WiFi eller kabel. iPaden kan altså erstattet et mobilt bredbåndsmodem.

Skal aktiveres af operatøren

Muligheden er ikke aktiveret som standard. Det er noget operatøren, det vil sige teleselskabet, skal aktivere via en såkaldt carrier-fil, som indeholder de operatørspecifikke indstillinger til iPaden. Dette burde ikke resultere i problemer, men det har det alligevel gjort. Benytter man et abonnement med med datadeling, kan det nemlig ikke lade sig gøre at få aktiveret muligheden for personligt hotspot.

Virker ikke med datadeling hos 3

Det gælder for eksempel kunder hos 3. Hos 3 har man mulighed for at få et ekstra simkort knyttet til sit telefonabonnement, det 3 kalder 3datadeling, så man man også kan benytte det på sin iPad. Fidusen er, at bagge simkort er knyttet til det samme ene abonnement, og derfor trækker data fra den samme pulje. Har man betalt for 10GB data til telefonen, kan man altså bruge af disse 10GB på sin iPad uden at skulle købe et abonnement specielt til den.

3′s setup passer ikke til Apples

Forklaringen på at det ikke kan lade sig gøre at slå muligheden for personligt hotspot til på iPaden, skal findes i opsætningen af 3′s netværk. Hos tre benytter man én APN på telefonabonnementer og en anden APN på bredbåndsabonnementer. APN er en forkortelse for Access Point Name og bruges kort forklaret til at identificere mobilnetværket hos operatøren. I det setup 3 har til Apple, er der dog kun mulighed for at give adgang via et APN ad gangen. 3 har så valgt, at slå muligheden for hotspots til på den APN; der benyttes af telefonabonnementerne, hvorfor der ikke også kan gives adgang til hotspot på den APN som dataabonnementerne benytter.

Der arbejdes på en løsning, men der er ingen tidshorisont

Kommunikationschef Stine Green Paulsen hos 3 oplyser til iPadguide, at de arbejder på en løsning, men at de ikke kan sige noget om, hvornår de er klar. Hun nævner desuden, at det faktisk ikke er noget de oplever den store efterspørgsel på fra kunderne. Måske fordi de fleste bruger deres iPhones.

3: Vi vil gerne have at folk bruger deres data

Stine Green Paulsen afviser fuldstændigt, at det er økonomiske hensyn, der ligger bag. “Det ville slet ikke give mening. Vi har lanceret datadeling, fordi mange af vores kunder ikke bruger den datamængde, der er i deres abonnementer – og det vil vi gerne have, at de gør. Der er ikke knaphed på data, og det koster ikke os flere penge, at folk bruger den data, de har betalt for.”, siger hun til iPadguide.

Skrevet af Martin Wolsing, 13/04 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • dieseldk

     

    Så kan 3 vel bare skifte apn for de kunder som ønsker at bruge datadeling på deres iPad indtil en anden løsning er på plads.

    13. April 2012 @ 16:57

  • Steffen

     

    Havde samme problem med min iPhone 4, med oister som benytter sig af 3′s net – dette kunne dog afhjælpes med tetherme i cydia.

    13. April 2012 @ 17:08

  • dieseldk

     

    Internetdeling virker fint på både iPhone 4 og 4s med oister uden jailbreak.
    Muligt du lige skal forbi denne side for at få det aktiveret
    http://www.oister.dk/Kundeservice/Mobil/iPhone/

    13. April 2012 @ 17:36

  • Tim

     

    Øh er det bare mig eller kan folk ikke bare selv g ind og taste deres APN manuelt og blot bruge den samme som står på deres iPhone…

    Instillinger -> Generelt -> Netværk -> Mobildata -> TADAAaa :-)

    Har selv abonnement hos Telia, så skal nok undlade at liste dem her, men mon ikke de ser nogenlunde sådan her ud (kontroller dem venligst en der har 3 abb. på sin iPhone):

    APN: data.tre.dk
    Brugernavn:
    Adgangskode:
    MMSC: http://mms.3.dk
    MMS proxy: mmsproxy.3.dk:8799

    3 kan selvfølgelig have en form for lås, men en af jer med problemet kan jo lave en test.

    Mvh
    Tim
    http://www.cafekaffe.dk

    13. April 2012 @ 18:02

  • Danny Hare

     

    Telenor har ikke dette irritationsproblem :D

    13. April 2012 @ 18:45

  •  

    @Tim

    Man kan godt manuelt ændre APN, men det gør bare, at forbindelsen ryger helt, så man slet ikke kan gå på nettet. Det skyldes formodentligt, at det givne telefonnummer på simkortet kun virker med den ene APN. 3 skelner simpelthen så kraftigt mellem tale- og bredbåndsabonnenter, at det i princippoet lige så godt kunne være to teleselskaber. Man kan jo heller ikke bare skrive APN fra Telia, hvis man har 3. Hvorfor 3 så ikke bare bruger samme ene APN til alle kunder, er lidt uvist. Måske fordi de derved kan tildele forskellige resourcer til de to segmenter?

    13. April 2012 @ 19:29

  • Bennycl

     

    Det forklarer vel ikke helt hvorfor wifi deling så virker på en 4S med 3 abonnement. For her er det min erfaring at det kører upåklageligt :-)

    13. April 2012 @ 21:39

  • Bjørn

     

    Lidt ærgerligt at det ikke kører.
    Når det så er sagt, får jeg en rigtig fin hastighed og ok dækning, selv her hjemme hvor til sammenligning min iPhone slider med dækning generelt (Havdrup, en lille flække på Midtsjælland).
    6,5 mb/s ned og 0,6 mb/s op og med ping på 65 ms er da ikke så tosset på min iPad, glæder mig til at prøve det af et sted med bedre dækning.

    Til sammenligning har mit firmas IT-afdeling forsøgsvis droppet min ADSL fastlinie på jobbet (stationær PC), og givet mig et USB-stik med mobilt bredbånd fra TDC istedet, dette kan knibes op på svimlende 6 kbits pr sekund …… Wow ! Hvis det er prisen for at kunne oprette hotspotdeling, beholder jeg 3 på padden :-) – men det er nok også tale om hvem som sidder på masterne der hvor man er.

    13. April 2012 @ 22:09

  • Buchwald

     

    Det kan da godt være Stine Green Paulsen (SGP) ikke mener problemet er så stort fordi folk bruger deres iPhone for internetdeling. Til det er der blot at sige, for det første har den nye iPad kun været i handel siden den 23 marts., for det andet er der markant forskel på den båndbrede du får stillet til rådighed via en iPhone 4/4S sat op som Hotspot contra det som den nye iPad sparker af som Hotspot.

    Konfirmationer står for døren landet over i denne tid, og iblandt de store konfirmationsgaver er den nye iPad helt også at regne med, så indstillingen ”vi oplever ikke den helt store efterspørgsel fra kunderne” den bør såvel SGP samt 3 få revideret, for det er selv sagt kun et spørgsmål om hvornår ”vi bliver mange nok” der får anskaffet den nye iPad

    Hvis 3 ellers følger lidt med på andet end deres eget 3-net burde/må de jo også konstaterer trafikken er jævnt stigende, jf. oplysninger rundt omkring på flere US-Sites er der informationer om at den nye iPad i trafik tegner sig for ca. 5% målt mindre end en uge efter frigivelsen.
    Min konklusion er, tiden arbejder kun imod 3, for i takt med flere og flere anskaffer sig den nye iPad og det samtidig går op dem den ikke kan bruges som Hotspot på 3´s net så vil de mange sikkert søge derhen hvor de får den bedste udnyttelse af deres nye iPad.

    Om 3 vil foretage egentlige ændringer på deres mobile netværk, som Frederik skrev som svar til mig i sin mail, eller om de vil udsende nye simkort med et ligestillet APN som de har på deres talekort, må være lidt op til 3 selv, men jeg synes det haster med at finde en løsning.

    Samtidig efterlyser jeg lidt mere åbenhed og information f.eks. via 3´s egen hjemmeside, frem for telefonsupport der ikke forstår et kuk af hvad jeg snakker om når jeg henvender mig omkring problemet, eller lidt omvendt sagt, når supporten ikke forstår jeg taler om, kan det jo være en god forklaring på hvorfor SGP ikke mener problemet er så stort.

    14. April 2012 @ 09:21

  • Buchwald

     

    @ Opdatering
    Den nye iPad tegner sig for 10% af alt iPad trafik efter kun tre uger.

    http://insights.chitika.com/2012/the-new-ipad-accounts-for-10-of-all-ipad-traffic-in-only-three-weeks/

    14. April 2012 @ 11:11

  • Broken_A

     

    Internet deling virker fint med 3 bare jailbreak dit idevice. og brug mywi.
    Så kan de heller ikke se dit idevice deler din forbindelse :D
    Brugte mywi 1 år før de lavede ineternet deling i ios. Så brugte jeg det der blev lagt i ios. Men det kørte ustabilt og faldt ud osv. høj ping. Så kom der jailbreak og mywi blev installere igen. Så blev det stabilt igen, hurtigere. meget hurtigere.

    ca. 1 år får datadeling kom ios. havde jeg min tlf jailbreaked. og delte mine 20 GB internet med MYWI. Blev da ringet op et par gange af 3 hvordan det kunne lade sig gøre at bruge 20 GB internet hver måned, om jeg brugte min tlf som hotspot på en eller anden mærkelig måde. :D Men jeg svarede jo bare: Kan man det ? og svaret var jo så: nej. ;)
    Hvorfor dælen solgte de så alle deres mobilAbonnementer med 20 gb internet hvis de alligevel får ondt over man brugte det :D

    Så i virkeligheden gav 3 måske kun 20 gb internet med alle deres pakker fordi det lød godt og måske lokkede kunder til.

    Men så kom ios med internet deling og der kom routere til deling af mobilt internet. Så blev pakkerne MEGET dyrere.

    14. April 2012 @ 23:55

  • Peer

     

    3 er ikke så fine i kanten når det kommer til stykket. Internetcensuren har nået nye højder i Danmark efter,3 har valgt at implementere Fogedrettens forbud ved hjælp af Deep Packet Inspection. Så når de giver brugerne problemer med deres iPad er løsningen at finde et andet selskab.

    16. April 2012 @ 12:13

  •  

    @Bennycl

    Jo, for man kan netop godt dele via WiFi fra et almindeligt tale abonnement. Det er kun fra rene dataabonnementer, man ikke kan. (fordi de benytter to forskellige APN, hvor Apples altså kun tillader én i deres setup).

    17. April 2012 @ 07:43

  • Buchwald

     

    @Danny Hare
    Et spørgsmål DH, når du skriver Telenor har ikke det problem, vil det så sige du anvender dit ene simkort i din telefon, og det ekstra simkort du har fået som er tilknyttet dit telefon abonnement anvender du så i din nye iPad.

    @ Broken A. & Peer.
    Jeg tror 3 er lige så fine i kanten som alle andre selskaber når det kommer dertil, Danny H skriver Telenor virker for ham, fint nok for DH, men så vidt jeg kan læse i dag tilbyder Telenor også kun 10 GB, så der er ikke så meget at dele af, så lige her har Telenor skåret frem for at hæve prisen, som jeg husker det havde Telenor sidste år fri surfe på 20 GB, og for overskydende forbrug sænkede de hastigheden til 256/256 kb og TDC tilbød også nogenlunde det samme sidste år.

    Det selskaberne som først lukke op for ægte datadeleling på tværs af simkort, APN, vil stå sig stærkest når det gælder os forbruger, når det efterhånden langsomt går op for flere og flere at der er APN begrænsninger på tværs af de 2 eller simkort de har, så vil der ”automatisk” komme en stigende efterspøgelse og ditto pres på at der ændres på begrebet datadeling.

    Det er jo ”kun os” som i øjeblikket brokker os, overvejende fordi os der læser og skriver her på bloggen sikkert er iblandt de første 100 eller 200 som har anskaffet os den nye iPad, men andre ord vi er blot nogle Apple nørder.

    Det ændre sig sikkert med tiden, hvem ved, vi får se.

    17. April 2012 @ 09:25

  • sarasera

     

    Jeg har via mit arbejde et dataabb. hos 3. Apn er bredband.tre.dk. Når jeg putter simkortet ind i min telefon (samsung omnia 7) kan jeg godt lave et wifihotspot. Så forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke kan i min nye iPad. Og 3′s begrundelse i artiklen passer i hvert tilfældig ikke:(

    21. April 2012 @ 16:28

  •  

    @sarasera

    3′s begrundelse er helt korrekt. Som der står i artiklen skyldes problemet, at Apples setup er lavet på en måde, så de kun acceptere én APN per operatør. Hvad Samsung har af setup, har intet med Apple at gøre. Derfor er der intet underligt i, at det evt. virker på en Samsung-telefon, hvor indstillinger og så videre er helt anderledes end på iPhonen.

    23. April 2012 @ 09:02

  • Morten

     

    Hej

    Gælder problemet med hotspot også for iPad 2, hvis man ønsker at bruge 3′s datadeling, eller er det specifikt for iPad 3?

    Vh Morten

    26. April 2012 @ 10:19

  •  

    @Morten

    Jeg mener slet ikke, at man kan bruge personligt hot spot på iPad 2. Uanset hvad er problemet ikke relateret til iPad 3, så det vil i givet fald heller ikke virker på iPad 2.

    26. April 2012 @ 12:09

  • Morten

     

    @Martin

    Ok, super.

    Er stadig på min trofaster 1′er, og er ved at købe en 3′er. Så som abonnement hos 3 er jeg således (endnu) en kunde med ønske om fungerende hotspot, når man benytter sig af deres datadeling.

    26. April 2012 @ 12:38

  • Buchwald

     

    Tre´s argumenter eller mangel på samme tæller ikke i mit univers, derfor har jeg fluks kvitteret med en nedgardering, som kan følges op med en opsigelse/overflytning til anden udbyder.

    Måske 3 er fattesvage, hvem ved?
    Fakta er, har du et ”3 magnum” abonnement koster det 599 kr. hvilket inkludere du kan få to op til 2 ekstra simkort for/til data, du har 50 timer tale, fri sms/mms og nok så vigtigt 20 GB data

    Vælger/nedgraderer du til ”magnum Basis” koster det kun 399 kr. du har stadig 50 timer tale, fri sms/mms samt 20 GB data. Pænt sagt hvorfor fanden skal jeg betale 200 kr. for 2 simkort som jeg ikke kan anvendet på den måde og inde for de normale rammer jeg ønsker.

    Min respons til 3 er, Hallo 3 vågn op eller bliv opkøbt, jeg betaler i hvert fald ikke for 200 kroner ingenting.

    27. April 2012 @ 06:47

  • Andersen

     

    Ønske: købte en iPad 3 med wifi og 3G samt en hp 5515 AirPrint printer. Ideen var at iPad skulle danne et wifi som hp printeren skulle koble sig på, således at iPad’en kan printe direkte på printeren, men jeg kan slet ikke se “internetdeling” på iPad’en som jeg kan på iPhone.

    Iflg. Humac var det operatør afhængigt om “internetdeling” viser sig (fungere) – kontakter telford om telford havde en begrænsning på denne funktion, til hvilket de svarede at de ikke havde lagt nogen begrænsning på og tempoer derfor havde åben for dette…. Det duer bare ikke…

    SÅ MIT SPØRGSMÅL LYDER:
    ER DER OVERHOVEDET NOGEN DER HAR FUNDET EN TELEUDBYDER I DANMARK, SOM KAN FÅ DERES IPAD TIL AT FUNGERE SOM WIFI, UDEN JAILBREAK…

    12. May 2012 @ 12:04

  • Andersen

     

    Telford er lig med Telmore ;-) )

    12. May 2012 @ 12:05

  • Martin Grøn

     

    Jeg kan faktisk bruge både bredband og data som Apn på min nye iPad – men det kommer der ikke nogen hotspot frem af unde indstillinger – så 3 skal nok først pushe nogle nye indstillinger før der sker noget. Jeg kører dog iOS 6, men det burde vel ikke gøre en forskel.

    19. June 2012 @ 21:36

  • Bo Creutz

     

    Internetdeling på den nye iPad fungerer, nu, på Telia. “3″ har fortsat ikke åbnet for faciliteten.

    19. July 2012 @ 20:37

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").