Den nye iPad er hot

Da Apples nye iPad er mere kraftfuldt end de gamle iPads, bliver den også varmere under brug. Ifølge Apple skal man dog tage det helt roligt.
Når man putter mere kraftfuld elektronik i en enhed som iPaden, vil den selvfølgelig også bruge mere strøm end tidligere. Derfor har den nye iPads stort set samme batteritid som iPad 2, til trods for at batteriet er en del større. Det er af af ulemperne ved at opgradere hardware; det går ud over batteritiden.
En anden ulempe er, at jo mere strøm en enhed bruger, desto varmere bliver den. Det er derfor at de fleste computere er udstyret med en blæser, der kan ventilere varmen væk fra elektronikken. Det kan ikke rigtigt være anderledes. I en enhed som iPaden er en blæser ikke rigtigt en mulighed, så her er det alene aluminiumsbagsiden, der fungerer som køleelement. Da den nye iPad ikke er større end den gamle, og bruger mere strøm, må resultatet nødvendigvis være, at den bliver varmere. Specielt hvis man dækker bagsiden til, så varmen har svært ved at komme væk, vil man opleve en varm iPad-bagside.
5 grader varmere – helt normalt siger Apple
Ifølge de første rapporter er den nye iPad mærkbart varmere end iPad 2. Aldrig ubehageligt varm, så man ikke kan holde den i hånden, men varm nok til, at man kan mærke det (eng: “not hot, but warm”). Nu er den slags jo altid relativt, så heldigvis, har nogle kvikke folk fotograferet den med et varmefølsomt kamera. Det viser, at der efter en 5 minutters test, hvor der sættes tryk på maskineriet, er en forskel på omkring 5 grader på det varmeste sted. Den nye iPad måles til 33,6 grader, mens iPad 2 måles til 28,4 grader.
I følge Apple-talsmand Trudy Muller er det med god margin inden for de temperaturgrænser iPaden er designet til. “Hvis folk oplever problemer, skal de kontakte Apple Care”, siger han.
7 grader varmere efter 45 minutters heftigt spil
I en anden test, hvor der er blevet spillet Infinity Blade II i 45 minutter, nåede temperaturen på den nye iPad op på 45 grader, mens iPad 2 nåede 38 grader. iPaden var i et iPad Smart Cover og rumtemperaturen var 22 grader. iPaden føltes meget varm, men ikke specielt ukomfortabelt at holde i hånden, udtaler testpersonen. Da iPaden blev sluttet til en oplader, steg temperaturen yderligere 2 grader.
En varm iPad er helt normal
Så selv om den nye iPad naurligvis bliver varmere end de gamle iPads, drejer det sig kun om 5-7 grader. Det er selvfølgelig nok til at man kan mærke det, men altså helt normalt, og ikke noget man skal være bange for, hvis man oplever det. iPaden har i øvrigt en funktion, så den selv lukker ned, hvis elektronikken bliver så varm, at der er fare for permanente skader. Man bør dog altid være opmærksom, og føles den for varm, bør man nok kontakte Apple eller butikken, hvor den er købt.
Velfungerende spil til hele familien
Hotel udleverer guld-iPads til alle gæster
Masseproduktion af nye iPads starter i juli
Nu skal film købes i småbidder som in app-køb
App Store har passeret 50 milliarder downloads
Strid om betaling for skippede sange forsinker iRadio
Apple stadig nummer 1 på kundetilfredshed
Intels største fejl: Sagde nej til iPhonen
Apple har lagt en ordre på 1.000 iWatch hos Foxconn
Yahoo! køber Tumblr for 6,5 milliarder kroner
Apple er verdens mest værdifulde brand for tredje år i træk
Udsolgte MacBook Air varsler at opdatering er på vej
Apple opdaterer iTunes med en bedre miniafspiller
GIF Brewery gør det nemt at lave animerede gif-filer
3,5 millioner kroner for kaffepause med Tim Cook
Det første TV-netværk er klar til Apple TV
Cut!: Gratis dansk filmmagasin på iPaden
Foxconn producerer egne fjernsyn, mens de venter på Apple
Tip: Omdan din Apple TV til en webserver
Amazon i gang med at udvikle Apple TV-konkurrent
Torben.h
Så er “nyt Apple produkt” ringen fuldendt.
Vi har haft rygter om kommende ny iPad, vi har haft keynote, og lanceringen og nu kommer så de første nyheder om en katastrofal defekt.
Det er det samme hver eneste gang der kommer et produkt på markedet fra Apple.
21. March 2012 @ 10:09
Martin Wolsing
@Torben.h
Helt enig. Havde det været alle andre end Apple, så var en temperaturstigning på 5 grader aldrig blevet nævnt nogle steder. Problemet er ikke at temperaturen stiger, men er folk ikke er klar over, at det ikke kan være anderledes. Min bærbare Mac kan også blve så brændende varm, at den er ubehagelig, at jeg ikke kan sidde med den i skøddet. Derfor lader jeg bare være med det.
Jeg er sikker på, at Apple er meget opmærksomme på varmeproblemerne fra elektronik – det er formodentlig den primære årsag til, at de ikke har inkluderet en endnu hurtigere processor i den nye iPad. Der er simpelthen grænser for, hvad der teknisk kan lade sig gøre i så små enheder.
21. March 2012 @ 10:43
Mikkel Thomhav
Torben: Jeg kan ikke finde noget “katastrofal defekt” Kan du? Fis dog ind på et Android forum istedet..
21. March 2012 @ 11:03
Habtus
Og så er spørgsmålet hvor mange der spiller Infinity Blade i 45 minutter. Jeg har nu haft min i et par dage og har ikke kunnet mærke forskel. Det har været ved “normal” brug det vil sige uden langvarig brug af grafiktunge spil, så den skal nok presses en del før det overhovdet bliver bemærket
21. March 2012 @ 11:15
Stefan H
@Mikkel Thomhav
Jeg tror ikke, at Torben.h kritiserer Apple og iPaden. Det var nok mere en beskrivelse af den cyklus, der finder sted hver gang Apple lancere et produkt – som fx da iPhone 4 blevet lanceret. Den “katastrofale defekt” er nok ment mere ironisk.
21. March 2012 @ 14:15
Sdam
Mikkel: slap da lige af
Jeg er ret sikker på, at Torben benytter sig af ironi, når han betegner varmen som en katastrofal defekt
21. March 2012 @ 16:05
kim
http://gizmodo.com/5895145/does-the-new-ipad-have-wi+fi-reception-problems
måske også wifi problemer ?
21. March 2012 @ 17:24
Torben.h
Hej Mikkel
Nej jeg kan umiddelbart heller ikke finde en katastrofal defekt, men når nu alverdens nyhedssites skriver at der er et problem så må det være sandt.
Min første post kunne åbenbart misforståes, men det var blot et forsøg på at kort skrive at det her kan vi læse hvergang der kommer et nyt produkt fra Apple.
Så skal det sables ned med påstand om en så gral fejl at der ikke er andet at gøre end at tilbage kalde samtlige iPad’s og stoppe salget.
iPad 1 der var det wifi delen som var et problem.
iPad 2 var der skærmen, så vidt jeg husker.
Og nu er det så åbenbart et problem med overophedning.
Når det er sagt, så kan jeg fortælle at jeg er en meget tilfreds Apple kunde og kan ikke se hvad jeg skulle finde interessant på et andriod forum.
Min passion og interesse er omkring Apple så jeg bliver her hvor der rigt med nyheder, input og en god saglig debat, tone og plads til os alle.
21. March 2012 @ 17:53
iron
Noget som oplever at iPad 3 bliver varm uden at spille tunge spil på den. Bare surfe på nettet bliver min varm
Er det normal trode kun den blev varm når man spillet på den
24. March 2012 @ 09:30
Kidrock
Måtte aflevere min iPad 3 allerede idag efter den 2 gange i weekenden gik ned med beskeden “iPad needs to cool Down”.. Glæder mig dog til at få en ny og krydser fingre for den nye bare bliver lidt lun..
26. March 2012 @ 18:41