Apple præsenterer iPad

Efter flere års venten kom den endelig; Apples tablet

Apple har her til aften endelig præsenteret den længe ventede tablet. iPad hedder den og minder i udseende om en forstørret iPhone eller iPod touch.

iPad kan køre alle iPhone-programmer, enten i iPhonestørrelse eller i fuldskærm. Ved det sidste bibeholdes opløsningen fra iPhonen, hvilket vil sige at de enkelte pixels bliver tilsvarnde større. iPad får også sin egen iPad Store, men apps eksklusivt udviklet til den.

iPad indeholder ud over alle de fra iPhonen kendte ting, som iTunes, Kort, YouTube to helt nye programmer. Det ene er ebogslæseren iBooks, der meget utraditionelt for Applebenytter et åbent format til ebøgerne, nemlig ePub.

Det andet er en touch-udgave af kontorpakken iWorks med regneark, teksprogram og præsentationprogram. Programmerne følger ikke med enheden men skal købes separat i iPad Store til $9.99.

Der kommer hele 6 forskellige kombinationer med forskellig hukommelde og med eller uden 3G. Modeller med 3G sælges unlocked og uden binding.

Priser

16GB: $499
32GB: $599
64GB: $699

3G koster $130 oveni. Priserne gælder i USA. Mit gæt er at den billigste fås for 3.499 kr, se mere her.

Wifi-modellen kan købes om 60 dage i hele verden, 3G-modellen om 90 dage

Specifikationer

9.7″ LED-skærm med en opløsning på 1024 x 768 med 132 ppi.
Procesor: 1GHz Apple A4 chip
Hukommelse: 16GB – 64GB
Batteri: 10 timers video eller 1 måned standby
Vægt: 0,7 kg
Andet: GPS, 802.11 a/b/g/n (WiFi), Bluetooth 2.1 + EDR. 30-pin dockstik, højttaler, mikrofon, accelerometer og kompas. Nogle modeller vil have 3G.

Skrevet af Martin Wolsing, 28/01 2010
Tags: ,
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").