Så kan de lære det, de feje sengemonstre

De monstre, der har det med at komme frem under sengen ved sengetid, er ude på at skræmme dig. Men i dette spil, er det dig der skal skæmme dem tilbage igen.

Antoine Bauza’s Monster Chase er et spil, der er baseret på et brætspil af samme navn, og man kan i appen også være flere om at spille. Spillet handler basalt set om, at matche ting og at bruge sin hukommelse.

Monstre begynder at komme frem under sengen, men de kan heldigvis skræmmes væk. Hvert monster er nemlig bange for et specifikt stykke legetøj. Hver gang et nyt monster dukker op, kan man se hvilket stykke legetøj, det er bange for. Opgaven er så, at finde de forskellige stykker legetøj på værelset, så man kan skræmme bæsterne væk.

At finde legetøj på et børneværelse

Der er mange steder på et børneværelse, hvor legetøj kan befinde sig, og disse vil være markeret, så man ved hvad man har at gøre godt med. For at man ikke skal alle stederne igennem hver gang et nyt monster dukker op, er det en fordel, hvis man kan huske, hvilke stykker legetøj, der befinder sig på de forskellige steder. Dog vil de samme stykker legetøj ikke altid befinde sig samme sted. Der skal altså både huskes og søges for at holde mængden af monstre nede.

Der er flere forskellige niveauer at spille, så flere aldersgrupper kan være med. Spillet henvender sig mest til børn, og monstrene er næsten mere sjove end uhyggelige.

Antoine Bauza’s Monster Chase er iOS-universelt, koster 6 kroner og kan hentes i App Store (link)

Skrevet af Tine, 28/06 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").