iBooks nu tilgængelig i Danmark

Apple har åbnet for adgangen til iBooks uden for USA. Der er dog ikke rigtig nogle nye ting på hylderne. Kun gamle gratis klassikere.
Da Apple i sidste uge åbne App Storen for folk uden for USA, blev iBooks samtidig også tilgængelig. iBooks er Apples kombinerede ebogslæser og eboghandel. Det er altså lidt anderledes end med musik og film, hvor afspilningen foregår i iPod-appen og købet i iTunes-appen. Med iBooks har Apple fornuftigt nok, valgt at slå de to funktioner sammen i én.
Umiddelbart ser det ud til, at der alene er gratis-bøger tilgængelig i den danske afdeling af iBooks. De gratis bøger stammer fra Project Gutenberg, der blandt andet inkluderer gamle hovedsageligt engelsksprogede klassikere, hvor ophavsretten er udløbet. Man kan med andre ord ikke finde nutidig litteratur på hylderne i den danske iBooks. Hverken på engelsk eller på dansk.
Om det nogen sinde kommer er endda et godt spørgmål, da rettighederne til bøger er noget af en jungle. Således er det ofte ikke de samme der har rettighederne til den samme bog i de enkelte lande. Et forlag kan have retten i et land og et andet forlag i et andet land. Det gør det meget besværligt for Apple at indgå aftaler om priser og tilgængelighed. Specielt i et lille land som Danmark, hvilket vi også har lidt under i for hold til videosalg i iTunes, som har kært i flere lande i nogle år efterhånden. Men lad os da håbe, at de store danske forlag selv presser på hos Apple, så vi kan få danske titler på hylderne.



Mugo Petersen
Keynote, Pages og Numbers er også tilgængelige… så mangler vi bare det danske keyboard
26. May 2010 @ 14:04
Jon
Man har kunet bruge iBookes med en dansk iTunes account i er par uger nu:-)
26. May 2010 @ 14:10
Jonaskp
Men det her må vel betyde at programmet er tilgængeligt og at man så selv kan ligge bøger ind. iBooks bruger jo det åbne ePub format, så det er jo bare at finde/købe bøger andre steder og lægge dem ind.
26. May 2010 @ 14:10
Martin
@Jon
Er du helt sikker på det? Jeg har ikke kunnet finde andre nyhedssider, der har omtalt muligheden før i sidste uge? Man har jo faktisk slet ikke kunnet købe iBooks uden en amerikansk iTunes-konto. Omvendt har jeg heller ikke prøvet det, da min iPad udelukkende har kørt med amerikansk konto.
27. May 2010 @ 12:29
Martin
@Jonaskp
Ja, det kan man godt. Men forlagene har ikke fundet ud af, at de ikke kan tillade sig at tage samme priser for ebøger som for en rigtig bog. Det er jo helt ude i skoven, når de ikke har omkostninger til trykning og ikke risikerer at brænde inde med et halvt oplag. Specielt for de små oplag er trykningen en meget stor omkostning forholdsmæssigt. Dette er sikkert også en del af forklaringen på, at de ikke har aftaler med Apple allerede. Forlagene vil simpelthen ikke være med til at sænke priserne.
27. May 2010 @ 12:37
Jon
Martin
Ja jeg er helt sikker. Prøvede det nemlig pâ min iPad med en dansk iTunes account
28. May 2010 @ 20:11
iJohannes
@Martin
TIP: Husk at Pages, Keynote og Number aka. iWork nu også er tilgængelig i den danske Appstore!
/Johannes
29. May 2010 @ 23:27
Michael
@Martin
Trykning af en bog i dagens Danmark er blevet latterlig lille. Det vil sige, at de fleste bøger kan trykkes og leveres for små 10 – 40 kr. afhængig af oplag, så hvis forfatterhonorar, markedsføring, lønninger m.m. stadig skal ind, er der ikke de helt store besparelser at hente på at lave eBøger.
Engelsksproget bøger er det dog anderledes med, fordi markedet er gigantisk. Her kan det betales sig at lave billige bøger, fordi omkostninger til husleje, medarbejdere, forfattere osv. hurtigere betaler sig ind
)
8. June 2010 @ 18:32
Martin
@Michael
Du skal udover trykningen lægge distribution og boghandlerens avance til. Boghandleren får typisk 30-40% af en bogs pris (uden moms) og distributøren omkring 10%. Dvs. op mod halvdelen af udgiften går til alle andre end forfatter og forlag. Lad os sige at trykningen koster 15%, så er der pludselig kun 35-40% tilbage. Med ebøger, hvor Apple tager 30% og der ikke er yderligere omkostninger til hverken distribution eller trykning, er der pludselig 70% tilbage til forfatter og forlag. Med ebøger kan forlaget altså få dobbelt så mange penge i kassen som med traditionelle bøger plus ikke mindst en betydeligt lavere risiko. Der der ikke skal indregnes tab på ødelagte og usolgte bøger, bøger der gives væk osv.
Eksempel:
En almindelig bog der koster 500 kr i udsalg (bare for at få et rundt tal). Momsen er 100 kr, så er der 400 kr til bage. Boghandleren får 35% (140 kr) og distributør 10% (40 kr) og trykningen koster 15% (60 kr). Tilbage er 160 kr til forlaget og forfatteren.
Samme ebog koster 285 kr. Her af er de 57 kroner moms. Så er der 228 kr tilbage. Af dem får Apple 30% (69 kr), mens forlaget og forfatteren får resten, som er 159 kr.
Forlag og forfatter får altså præcis det samme i de to tilfælde, men den alm. bog er 75% dyrere end ebogen. (!)
Man kan jo prøve at justere trykprisen lidt ned. Det ændrer sig en smule, men billedet er det samme. Jo mindre oplag du har, desto større gevinst vil der være ved at komme som ebog.
Og jeg har endda ikke taget højde for, at salget af en bog formodentlig stiger desto billigere den er. Hvis forlaget kan sælge dobbelt så mange bøger til 285 kr som til 500 kr, kan de halvere prisen yderligere og stadig ende med samme overskud.
Jeg ved godt, at der er mange andre faktorer der spiller ind, men faktum er at Apples andel er væsentlig lavere end hvad boghandleren, distributøren og trykkeriet får. Og her skal årsagen nok findes. Hverken boghandler, trykkeri eller distributør, bryder sig om ebøger. Da forlagene skal holde sig gode venner med deres gamle partnere, tror jeg de er lidt tilbageholdne ift. ebøger. Eller også håber de bare, at går den, så går den.
8. June 2010 @ 19:00