Et klassisk uhygge-spil er kommet til iPaden

Mangler man lige det sidste, for at komme i den rette Halloween-stemning, så er her et spil i den uhyggelige afdeling. Man kan også bare hygge sig med spillet selvom man ikke er til Halloween, men uhygge får man, Halloween eller ej.

Monster Madness® HD er et klassisk gammelt videospil, der nu er kommet til iPaden. Er man til uhygge og holder af de kendte figurer: Frankensteins monster, Dracula og mumiet, så kan man måske få sin lyst styret i dette spil, hvor uhygge er det gennemgående tema.

Der er to forskellige måder at spille på: Classic går ud på, at man skal fjerne de kasser, som de forskellige monstre står på, for at komme af med dem. Kasserne, der har forskellige udseender, er stillet ovenpå hinanden i kolonner, og øverst er monstrene placeret. Man skal trykke på kasser med det samme udseende, placeret i kolonner ved siden af hinanden, for at få dem til at forsvinde. Og der dukker hele tiden nye kasser frem. Når man omsider er nået til bunds i kasserne i en kolonne forsvinder monsteret. Man har et minut til at få gjort kål på alle monstrene, for at kunne gå videre til næste bane. Den anden måde at spille på er Madness, hvor man kun har ét slags monster at skulle eliminere, igen ved at fjerne kasserne, som de står på. Her skal man blot nå at fjerne kasserne inden monstrene når over en bestemt grænse. Og man skal altså være hurtig med fingrene, men klarer man den, får man også en bonus.

Hopper man med på Halloween-ræset, og svælger i uhygge, så kan Monster Madness® HD hjælpe med til at få én i rette stemning.

Monster Madness kan hentes i App Store for 6 kr (link).

Skrevet af Tine, 30/10 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").