Nu lanceres eksklusive interviews af betydningsfulde danskere som app

Man kan i ro og mag opleve dybdegående interviews af markante danskere på sin iPad. Via pay-per-view kan man selv bestemme hvor mange og hvilke portrætter man ønsker at se.

Oscar Film ApS har lavet en app til iPad, hvor dybdegående interviews med markante danskere, der har været tilgængelige på Korridoren.tv, nu lanceres som “KORRIDOREN video-biografier af kendte danskere” til iPad.

På Korridoren.tv har man ønsket at lave nogle mere vedkommende udsendelser, hvor danskere fra flere forskellige brancher er blevet interviewet. De 90 minutters eksklusive interviews er blevet til nogle personlige portrætter, hvor der er givet tid til dybdegående og eftertænksomme svar, og hvor forskellige emner som barndom, drømme, forretningsudvikling, succes, magt og branding bliver vendt. Nogle af de 40 danskere som man kan stifte nærmere bekendtskab med i appen, er Christian Stadil, Holger Bech Nielsen, Lars Larsen, Martin Thorborg, Jens Gaardbo, Jens Jørn Spottag, Karen Marie Lillelund, Ole Michelsen og mange flere. Hver måned kommer et nyt portræt til.

Selve appen er gratis, såvel som “Dagens Klip”, men ellers er appen baseret på brugerbetaling i form af “pay-per-view”. Et tema-klip koster 6 kroner, en hel biografi på 90 minutter koster 24 kroner og adgang til alt indhold koster 48 kroner per måned.

KORRIDOREN video-biografier af kendte danskere kan hentes gratis i App Store (link)

Skrevet af Tine, 09/03 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • gotskov

     

    ..syntes da ikke at der er nogen der har interviewet mig !!!

    11. March 2012 @ 08:45

  • Uffe Hagen

     

    Jeg tror også betegnelsen ‘kendte danskere’ er mere dækkende enf ‘betydningsfulde danskere’ når jeg lige ser ned over navnelisten i artiklen

    12. March 2012 @ 14:35

  • Tine

     

    @Uffe Hagen

    Korrekt at de nævnte personer i omtalen af appen er kendte danskere, men der er også flere interviews med danskere, der ikke er kendt af den brede befolkning, men som ikke desto mindre har gjort et stykke betydningsfuldt arbejde. Derfor er ordvalget “betydningsfulde danskere” trods alt mere dækkende end “kendte danskere” ville være.

    @gotskov

    Der er håb endnu…

    13. March 2012 @ 09:12

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").