Cargo-Bot er et nyt iPad-spil lavet udelukkende vha. en iPad

Med Codea kan man lave iPad apps, direkte på sin iPad, eksportere projektet til sin Mac og uploade det til App Store – uden de helt store programmeringsmæssige erfaringer vel at mærke.

Cargo-Bot er et puzzle-spil, hvor man skal lære en robot at flytte kasser. Der er 36 forskellige baner, og når man har gennemført en bane, kan man optage løsningerne og dele dem via YouTube. Spillet er gratis i App Store.

Det er dog ikke den gode musik og retina-grafikken, der gør det interessant. Selvom spillet i sig selv at et okay lille spil, så er det der bør få ens øjenbryn til at løfte sig, at det er kreeret udelukkende ved hjælp af en iPad. Det er prototyped, programmeret og finpoleret på en iPad fra start til slut. Herefter er koden eksporteret til Xcode, Apples iOS-værktøj til Mac, og uploadet til App Store.

Spillet er lavet i Codea, som via et simpelt programmeringssprog og en visuel tilgang til processen, gør det nemt for “enhver” at lave iPad-apps. Codea er blevet kaldt programmeringens svar på GarageBand, som på tilsvarende vis gør det nemt at lave musik.

Tidligere kunne man kunne bruge de kreerede apps inden i Codea, men nu er der kommet et værktøj til eksport af projektet, så man altså kan få det i App Store, som enhvert anden app lavet på almindeligvis.

Cargo-Bot kan hentes gratis i App Store (link).

Programmeringsværktøjet Codea kan købes for 59 kroner (link).

Læg gerne en kommentar, hvis du har erfaring med Codea, eller måske endda allerede arbejder på en app.

Skrevet af Martin Wolsing, 24/04 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Peter R.

     

    Meget interessant! Jeg ved, at Xcode også kan fås til pc. Kan det mon lade sig gøre helt at undvære en Mac så? Og skal man have penge op af lommen, hvis man vil have sin (gratis) app i App Store?

    24. April 2012 @ 14:29

  • ClausOe

     

    Skal det i AppStore kostet det vel stadigvæk en 99$ udviklerkonto + gebyr for at Apple godkender app’en…? Går jeg ud fra…tvivler da på at “de” går på kompromis med den…

    24. April 2012 @ 18:19

  •  

    @Peter R.

    Xcode fås kun i en Mac-udgave. Det siger næsten sig selv, at Apple ønsker at udviklere bruger Mac til udvikling af Mac-programmer og iOS-apps. Udviklingsmæssigt giver det heller ikke megt mening, at udvikle programmer/apps til Apples styresystemet på en windowsmaskine. At man så kan emulere OS X på en windows-maskine er noget helt andet.

    Som altid skal man også være registeret udvikler hos Apple, for overhovedet at kunne uploade apps til App Store.

    25. April 2012 @ 09:38

  • Peter R.

     

    Okay, men mister Codea ikke lidt sin værdi, hvis man ikke umiddelbart kan smide sine kreationer ud til folket? Hvis man skal være registreret udvikler og have programmeringssoftware på en Mac, er man vel allerede på et niveau, hvor man lige så godt kan programmere rigtigt?

    Eller har jeg misforstået noget? Kan man allerede sende sine småprogrammer til andre (der også har Codea)? Det kunne være fedt med en rigtig anmeldelse her på siden. Også af Cargo-Bot, der vist skulle være udviklet af en 14-årig dansker?

    25. April 2012 @ 23:25

  •  

    @Peter R.

    Jeg kigger på Codea og der kommer en mere grundig omtale senere.

    26. April 2012 @ 08:21

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").