Anmeldelse: Solar Walk

Solar Walk er et godt astronomiprogram til iPaden med informationer om solsystemet. Man kan blandt andet se planeternes stilling på et hvilket som helst tidspunkt samt læse information om de enkelte planet, måner etc.

Når man åbner programmet mødes man af jordkloden hængende i rummet, omgivet af uendeligt mørke og lysende stjerner. Kloden roterer roligt og majestætisk. Så sætter man en finger på skærmen, for at se hvad der så sker. “Wow”, var herefter mit første udbrud, for pludselig åbnede der sig et tre-dimensionelt univers, der roterede efter min fingers placering.

Solar Walk, der er udviklet af Vito Technology, er nok mest et program, for dem der interesserer sig for astronomi, men derudover er det meget informativt for dem, der gerne vil have større indsigt i solsystemet, og jeg synes faktisk, at det ville gøre sig godt som undervisningsmateriale. I hvert fald er det super godt til på hjemmefronten at vise børnene hvordan solsystemet er skruet sammen. Med dette program kan der nemlig drejes, vendes og zoomes lige så tosset man vil, så man kan gentage de forskellige processer for børn eller andre, så ikke et spørgsmål forbliver ubesvaret.

For ved hver planet, måne eller solen, kan man trykke sig frem til informationer om det udvalgte. Der står alt fra generel information over facts og tal til eventuelle missioner til den pågældende planet, måne eller solen. Og man kan ende med at vide en hel del om de forskellige planeter, en viden som man vel at mærke godt kunne have tilegnet sig andet steds, men var det ikke for Solar Walk, så var man nok forblevet uvidende om de svævende kolosser deroppe…

En rigtig god “detalje” er, at der oppe i højre hjørne kører et ur. Datoen er automatisk sat til det nuværende tidspunkt, men man kan stille på tiden som man vil, og på den måde for eksempel se, hvordan solsystemet ser ud på et givent tidspunkt. Man kan også sætte farten op eller ned, og på den måde udforske rotationer og bevægelser ikke mindst set i tidsperspektiv.

Hvad vi kan lide: Det er et utroligt flot program, der virkelig er gennemarbejdet. Her er solsystemet og ikke så meget pjat.

Hvad vi ikke kan lide: Der mangler en lysende prik på jordkloden (i det land hvor man bor), så det er muligt bedre at kunne se og forstå døgnets og årstidernes skiften.

Købe eller ikke købe: Købe, specielt hvis man er bare en lille smule interesseret i astronomi, eller man har børn, hvis horisont man gerne vil udvide med solsystemets magi.

Navn: Solar Walk
Udvikler: Vito Technology
Version: 1.2
Pris: 18 kr.
Link til App Store: Solar Walk
iPadguides karakter: 4/5

Skrevet af Tine, 23/05 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Torben Juhl

     

    Det er vel kun på engelsk?
    Men fortsæt endelig med at anmelde ipad apps!! Super.

    Thumb up 0

    24. May 2010 @ 23:02

  •  

    Jeg har fået 2 promotioncodes til ovenstående app. Det kræver en amerikansk iTunes-konto, for at indløse dem. De første 2 interesserede der skriver en kommentar, får en hver. Eneste krav er, at man lige efterfølgende lægger en kommentar med, hvad man synes om programmet.

    Hvis promo-koderne af en eller anden grund skulle være ugyldige/udløbet etc. vil jeg ikke stilles til ansvar.

    Thumb up 0

    10. June 2010 @ 15:51

  • Trif

     

    Det kunne da være fedt med en code, men jeg har desværre ikke nogen iPad endnu -.-

    Thumb up 0

    12. June 2010 @ 09:54

  • Trif

     

    Ved du hvornår de udløber? For med det antal kommentarer der har været her indtil videre, virker det næsten som om, at jeg får en iPad før koderne er væk :P Jeg har nemlig tænkt mig at købe app’et når jeg får min iPad, hvis koderne altså er væk. Jeg kan nemlig godt lide at rode rundt og kigge i de her slags apps, og Solar Walk ser ret lovende ud ;)

    Thumb up 0

    21. July 2010 @ 21:26

  •  

    @Trif

    Jeg ved faktisk ikke hvornår du udløber. send mig en mail: martin@iphoneguide.dk så sender jeg dig en kode. Du kan godt indløse den nu via iTunes selvom du ikke har en iPad. Bare du har en amerikansk iTunes konto.

    Thumb up 0

    22. July 2010 @ 10:34

  • Trif

     

    …hvilket jeg desværre ikke har. Er der nogen let (og helst gratis) måde at lave en på? Google-tid!

    Thumb up 0

    1. August 2010 @ 15:51

  • Trif

     

    Update:

    Jeg fandt en god gratis måde at lave en gratis amerikansk konto på (tak Google!).

    Jeg har bare lige to spørgsmål:
    Kan jeg bruge to iTunes konti på min kommende iPad? Altså, kan jeg have amerikanske og danske apps blandet sammen på iPaden uden problemer som at skulle logge af og på eller lignende?

    Og er der ellers nogen ulemper ved at have en amerikansk konto?

    Tak for tilbuddet ellers, sender dig en mail nu ;)

    Thumb up 0

    1. August 2010 @ 16:04

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").