Anmeldelse: Keynote

Kan man bruge en iPad til at producere og foretage præsentationer på? Det kan man i den grad. Apples egen Keynote app er fortrinlig til formålet. Man er dog nødt til at have et lille “økosystem” på plads for at udnytte det fuldt ud.

Som en væsentlig del af iPad lanceringen brugte Steve Jobs meget tid på at fremvise Apple´s egne iWork apps: Pages, Numbers og Keynote. De to andre har vi set på tidligere og Keynote er præsentations-appen, som Mac brugere vil kende fra iWork, Apple´s bud på en Office pakke. Selvom Powerpoint har rykket meget i de seneste versioner, så har Keynote altid været det præsentations-værktøj med de “lækreste” og mest skarpe effekter og visuelle resultat.

Det er videreført i denne app, som indeholder mange af de funktioner, som man kender fra Mac versionen. Man har en række flotte skabeloner at vælge imellem, så det er nemt at hurtigt skabe en ny præsentation. Man kan finjustere forbavsende mange ting i layoutet og der er en masse effekter at vælge imellem, ligesom at man man importere billeder fra sit foto-bibliotek. Ligesom de andre iWork apps, så er det utrolig gennemført og kvaliteten af denne app er helt i top.

Omstændelige import/eksport muligheder

Det som gør Keynote lidt besværligt nogle gange er de lidt omstændelige import/eksport-muligheder. Man kan hente og sende præsentationer via iTunes, men det er og bliver en bøvlet metode, en funktion der ikke har normal Apple-kvalitet. Bedre bliver det hvis man har en online iDisk via sit MobileMe abonnement, og køber man den fine lille service DropDav, kan man direkte i Keynote hente og gemme præsentationer til sin Dropbox og det fungerer perfekt.

Import af præsentationer fra Mac Keynote eller i Powerpoint format fungerer, men man skal virkelig passe på ikke at have for mange specielle effekter og formateringer og præsentationerne skal være lavet i en 1024×768 opløsning og med de fonte, som iPad understøtter, ellers kan man få nogle underlige resultater.

Fungerer bedre med Mac

Jeg foretrækker selv at lave større og vigtigere præsentationer på min Mac og så eksportere dem i færdig version til iPad og når man lige har fundet ud af hvad der fungerer bedst, så er det en god arbejdsmetode. Direkte produktion på iPad bruger jeg kun en gang imellem, typisk når det skal være en kort præsentation eller en en-til-en præsentation, hvor jeg viser det direkte på iPad for en enkelt eller to personer i et møde.

Brug af Keynote til at afvikle præsentationen kræver typisk det VGA Out kabel, som man skal købe fra Apple, men når det så kører kan man bruge iPad skærmen til at se noter, en timer, næste slide, m.m. Meget smart og brugbart. Det kan også anbefales at have en stand (a la iPadBuddy) eller en transportabel fod til sin iPad, så den kan stå op på bordet, når man præsenterer.

Hvad vi kan lide: Meget gennemført app, høj “imponerings-faktor” til mødet, flotte effekter, god VGA out funktion

Hvad vi ikke kan lide: Lidt bøvlet import/eksport af filer via iTunes, ofte små formateringsfejl i Powerpoint-dokumenter

Navn: Keynote
Udvikler: Apple Inc.
Version: 1.3
Pris: 59 kr
Link til App Store: Keynote
iPadguides karakter: 5/5

Skrevet af Carsten Holløse, 03/02 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Lars W

     

    DropDav ? Har ledt, men kan ikke finde denne app

    Thumb up 0

    3. February 2011 @ 22:38

  • Morten

     

    Jer, som har brugt eller bruger det, har jeg lige et spørgsmål til..
    Brænder man ikke utroligt meget strøm af på ipaden, når man skal lave SIAD
    men også når man fremviser powerpointet? ;)

    Thumb up 0

    4. February 2011 @ 00:22

  • Carsten Holløse

     

    Her er link: dropdav.com

    Er vist gratis de første 14 dage.

    Thumb up 0

    4. February 2011 @ 06:14

  • Peter

     

    Hvorfor ikke blot benytte en mail konto til filudveksling, så slipper man for iTunes og andre finuligheder

    Thumb up 0

    4. February 2011 @ 08:34

  • Carsten Holløse

     

    @Morten – Det har jeg ikke oplevet, at den specielt skulle bruge mere strøm. Der er i alle fald mere end nok til at være on-the-road en hel arbejdsdag og hvis den er på 100% når man tager hjemmefra, så har jeg aldrig oplevet at den kommer under 30-40% når jeg er hjemme igen.

    @Peter – Jo det kan man selvfølgelig, men bruger man f.eks. Dropbox til generelt at have alle sine filer syncet og backet up på tværs af f.eks. computer, iPad og iPhone eller f.eks. deler nogle Dropbox folder til andre brugere, så er det godt nok smart med DropDav.

    Thumb up 0

    4. February 2011 @ 11:05

  • Torben Juhl

     

    TAK TAK TAK for hintet til hvordan man bruger webdav.

    Det er simpelthen for fedt – jeg har været ved at gå ud af mit gode skind over at sende mails fra de de 3 iworks programmer, og nu kan jeg hente fra dropbox og smide den tilbage når jeg har redigeret i det.

    Thumb up 0

    9. February 2011 @ 21:47

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").