Anmeldelse: Gravitarium

Gravitorium er et psykedelisk festfyrværkeri af tidsfordriv. Ikke desto mindre kan man godt blive betaget af det. Det minder om en god blanding af de dér lamper, man kunne få en gang i firserne, hvor tusinde lange tynde strå at kabler lyser i kontinuerligt skiftende farver ude i enden, de lasershows der en gang i firser-halvfemserne til festivaller blev vist på storskærme og godt gammeldags fyrværkeri. Glæden er kort men god, og jeg vil umiddelbart tro, at specielt børn kan få mest tid til at gå med at eksperimentere med programmet.
Det er lidt svært at forklare hvad Gravitorium egentlig er for noget. Så det kan billederne heldigvis understøtte. Det kan bedst forklares ved, at starte fra begyndelsen: I kontrast til skærmens sorte baggrund ses skærmen fuld af små lysende prikker. Ser man efter et øjeblik, bemærker man, at prikkerne skifter farve, som de ovenfor omtalte lamper. Når man så sætter sin finger ned i vrimlen af prikker på skærmen sker der noget. Og det er det her noget, som er fascinerende. Der er lidt forskellige muligheder for, hvordan prikkerne skal reagere ved berøring, men man kan få prikkerne til at flytte sig, så det minder om en blanding af fyrværkeri og lasershow. Dog kommer det aldrig helt på højde med rigtig flot fyrværkeri, i og med at der kun er én farve at gøre godt med, selvom den selvfølgelig hele tiden skifter. Man skal altså ikke forvente, at man kan sidde og lave sit eget festfyrværkeri eller lasershow hjemme i stuen hele dagen, for så imponerende er det ikke.
Programmet er egentligt lidt ubrugeligt, men man kan da få i hvert fald fem minutters fornøjelse af det. Nogle kan sikkert bruge længere tid på det. Ambientmusikken, der understøtter den psykedeliske atmosfære, supplerer fint programmets stemning af vægtløshed i en tidsløs sfære.
Det kan sikkert for nogen fungere fint, som en anderledes måde at koble af på, eller bare som et alternativ til de gængse spil.
Hvad vi kan lide: Den umiddelbare fornøjelse man får, når man starter.
Hvad vi ikke kan lide: At denne fornøjelse er ret kort, og man mister derfor hurtigt interessen.
Købe eller ikke købe: Ja, 6 kr er jo ingen ting og specielt børn vil finde det fornøjeligt. Det svinger lidt i pris, så hvis man er lidt vågen, kan man finde det gratis.
Navn: Gravitarium
Udvikler: Robert Paul Neagu
Version: 1.0
Pris: 6 kr.
Link til App Store: Gravitarium
iPadguides karakter: 3/5






